z13

Der skal mange ingredienser til for at skabe et godt arbejdsliv. Energi, tid, godt arbejdsmiljø, rigeligt med søvn og motion er nogle af dem. Dertil kommer mad, som er endnu en vigtig faktor for at kunne yde sit bedste på arbejde. Det er derfor vigtigt at huske på at spise godt, for at kunne arbejde godt.

 Pasta salat

Sund og lækker mad til arbejdet er ikke besværligt

Maden som vi spiser, står for en stor del af den energi vi bruger til at lave vores arbejde. Derfor kan det hurtigt mærkes på kvaliteten af et stykke udført arbejde hvis man ikke spiser ordenligt. Det er altså det værd at investere lidt ekstra tid på at tilberede god mad til sig selv og sin familie.

Det kan dog godt umiddelbart virke meget besværligt og tidskrævende at skulle til at lave sund mad i hverdagen, hvis man allerede har nok at se til med arbejde, familie, hus, have, bil og så videre. Men faktisk er det at spise sundt ikke sværere end man gør det til. Der findes nemlig et utal af gode, sunde og lækre opskrifter, som man nemt kan kaste sig over i den daglige madlavning.

Er man god til at planlægge, vil man med fordel kunne planlægge sin madlavning på en sådan måde at man kan lave mad til flere dage på en gang. Gør man det, vil man ikke kun spare en masse tid, men også gøre det super nemt at skulle leve sundt. Hvorfor ikke bare prøve det af og se, om det også virker for dig og din familie?

 Frokost laksesalat

Medbring selv mad til frokostpausen

Noget der kan gøre det svært at spise sundt, er hvis man arbejder et sted, som har en rigtig god kantine med lækre – og dog lettere usunde – retter. Der er dog meget at hente hvis man beslutter sig for slev at medbringe madpakken til frokostpausen. Udover at man vil spare penge, vil man også kunne indtage et sundt måltid, som giver god energi i kroppen til resten af dagen. 

Det gælder blot om at finde frem til den type madpakke, som virker for dig. Der er nemlig mange måder hvorpå man kan medbringe sin egen frokost. Det er ikke kun en kedelig klapsammen med leverpostej som er alternativet til arbejdspladsens kantine. 

Nej, med lidt opfindsomhed og research kan man finde frem til mange forskellige måder hvorpå man kan medbringe sin egen madpakke. For eksempel kan man medbringe rester fra aftensmaden til frokost, lave en lækker pastasalat eller noget helt tredje. Ja, der er rigtig mange alternativer til den klassiske rugbrødsklapsammen, hvis ikke man er den store fan af den. 

I starten kan det godt kræve lidt tilvænning at blive vant til selv at medbringe den sunde madpakke, men når først det bliver en rutine, vil det ikke føles sådan længere! Så vil man blot kunne glæde sig over al den ekstra energi man får til arbejdet ved selv at medbringe en god og sund madpakke, som virkelig mætter – på den gode måde.