z13

Velkommen til denne router test til det moderne menneske i 2019. Når du er færdig med at læse, skulle du gerne have en meget bedre forståelse af det hele. Ikke kun af, hvad en router er, men også hvilke modeller, der findes på markedet, hvad der passer bedst til dig, og hvor du kan købe dem henne.

Det kan være svært at være moderne forbruger i vores globaliserede samfund. Vi bliver bombarderet med information og tilbud alle steder fra, og det kan tit være rigtig svært at skelne. Men et godt valg af router kan kun tages ud fra et informeret udgangspunkt. Det kan derfor betale sig at sætte sig grundigt ind i sagerne ved at undersøge forskellige router tests som denne.

Hvad er en router?

Lad os starte med det helt basale, for det er langt fra alle, som ved, hvad en router er. Heldigvis er det ikke en teknologi, som er så svær at forstå. For en router er i bund og grund bare en boks, som kommunikerer og oversætter trådløst internet.

Med andre ord er routeren den boks, som sender en generel internetforbindelse ned til netop dit apparat – det er typisk en computer, en tablet eller en smartphone. Du har nok lagt mærke til, at du har en lille boks stående et sted i dit hjem, der blinker og lyser – det er din router.

Vær opmærksom: En router bliver overbelastet og slidt med tiden

Som med så mange andre elektroniske ting holder en router langt fra for evigt. Det skyldes ikke dårlig kvalitet, men blot tidens tand. Således udvikles teknologien hele tiden, og de lidt ældre routere kan ikke altid følge med.

En anden ting, der virkelig kan belaste din router, er, når der bliver koblet mange apparater til det trådløse netværk. Her kommer routeren på overarbejde, og er den af lidt ældre dato, kan det have en stor negativ effekt på kvaliteten af din internetforbindelse.

Det er ikke engang sikkert, at du har lagt mærke til det. Men kører du din internetforbindelse via en gammel router, er det garanteret langt mere langsomt og trægt, end det behøver at være. Måske har du efterhånden vænnet dig til det – men når først du sætter din nye router op, vil du undre dig over, at du nogensinde har kunne tolerere det.

Rigtig mange danskere trækkes hver dag med dårligt internet. Og det kan faktisk have stor betydning for kvaliteten af en lang række ting; arbejdsliv, underholdning og ikke mindst socialt liv. For nu til dags foregår store dele af vores liv på internettet.

Vi kan ikke klare os uden en god internetforbindelse

Tænk engang over, hvor meget tid du bruger på nettet. Det gælder ikke kun de timer, hvor du aktivt surfer og bruger internettet. Det gælder også dine forskellige chats, når du lytter til podcasts, når du bruger din GPS til at finde vej og meget, meget mere.

Brugen af internet er blevet en fuldstændig integreret del af vores liv. Faktisk så meget, at vi ikke længere er helt bevidste om omfanget af det. I det mindste ikke før vores internet begynder at drille, hakke og være frustrerende langsomt.

Når det sker, så er der kun én ting at gøre. Du skal have en ny router, og det kan faktisk kun gå for langsomt. Når først den nye router er installeret i dit hjem, vil du nemlig opleve, at du får meget, meget mere ud af din internetforbindelse.

Og her vender vi så tilbage til det, som denne artikel startede med. For det er selvfølgelig vigtigt, at du får den router, som er allerbedst til dig og dine behov. Det kræver, at du opnår viden om en række forskellige ting.

Hvilken router skal jeg vælge?

Inden længe vil du i denne artikel få en gennemgang af en lang række forskellige routere fra forskellige producenter. Du vil også få en guide til, hvilke parametre du kan vælge at kigge efter, hvilke routers der er nemmest at opsætte, og om nogle routers fungerer bedre til bestemte typer af internet.

Men du kan også lave lidt research på internettet på egen hånd. Det kan du blandt andet gøre ved at tjekke andre router tests ud. Disse router tests kan du finde ved simple google-søgninger. Søg for eksempel på router test 2019, trådløs router test, 4g router test eller wifi router test, eller læs med herunder, hvor du også finder router test til gaming og router test til almindelig hverdagsbrug.

Tegn din egen profil:

Før du går i gang med at skelne mellem de forskellige router-muligheder på markedet, er det vigtigt, at du tegner en profil af dig selv og dine egne internetvaner. Her kan du tænke over en række forskellige ting. For eksempel;

Hvor meget bruger du internettet? Hvor mange forskellige apparater skal på det trådløse internet via din router? Bor du alene, eller er du en del af en større husstand? Og ikke mindst, hvad skal du egentlig bruge dit internet til?

Gaming routers

Det følgende afsnit af denne artikel er henvendt specifikt til gamere. Det skyldes, at gamere har brug for en helt særlig stærk internetforbindelse. Derfor har de typisk også brug for nogle helt specielle routere. Er du ikke gamer, kan du med fordel springe dette over. Er du derimod gamer, er det nu, du skal spidse ører.

Når man gamer, så taler man meget om udtrykket ”lag”. Det er egentlig bare et smart gamer-udtryk for internet, der er langsomt og hakker. Men alle gamere ved, hvor enerverende netop dette problem kan være. For netop lag kan være ødelæggende for ens præstation i spillet.

Tegn på, at du har fat på en god gaming router – QoS

Som med helt normale routers er der stor forskel på de såkaldte gaming routers, men der er alligevel nogle fællesnævnere, som man altid kan kigge efter. En af disse er for eksempel QoS. QoS er en forkortelse for Quality of Service.

På dansk betyder dette servicekvalitet, og det danske navn summerer sådan set meget godt op, hvad QoS egentlig er. Med denne funktion kan du prioritere i de produkter, der er tilknyttet routerens trådløse netværk. Det vil sige, at du kan fokusere nettet hos for eksempel din computer, så routeren ikke bliver langsom af at skulle betjene andre apparater samtidig.

MU-MIMO – undgå at stå i internetkø

En anden ting, du som gamer kan prioritere, når du vælger router, er MU-MIMO-funktionen. MU-MIMO står for multi user – multi input – multi output. Det betyder, at den specifikke router er i stand til at arbejde på en måde, hvor flere forskellige personer kan være på samme forbindelse uden at ødelægge hinandens forbindelse. Det er dog vigtigt at huske på, at en trådløs forbindelse altid har en risiko for at blive belastet.

Som gamer kan det derfor være en rigtig god idé at vælge en router, som også har LAN-porte. Med LAN-porte kan man nemlig oprette en kabelforbindelse mellem ens router og ens computer. Det sikrer et langt mere direkte, stærkt og hurtigt net og kan dermed være en stor fordel, når man skal game.

De bedste routers til gaming – Gaming router test 2019:

Der er således nogle træk, som du kan gå efter, når du skal vælge din gaming router. Men markedet er stadig stort, og der er rigtig mange produkter, som du kan vælge mellem. Her kommer der derfor en router test af nogle af de bedste gaming routers:

Asus router

Denne Asus RT-AX88U router er en af de bedste, som findes på markedet. Det betyder dog også, at den koster lidt mere end den gængse router. Til gengæld får du høj kvalitet og en masse smarte features i form af blandt andet:

  • Fantastisk velfungerende QoS
  • Next generation 802.11 ax teknologi
  • Medfølges af styresystemet AsusWRT Interface, som gør det muligt at mikrostyre alle indstillinger på routeren
  • Effektiv antivirus, der er knyttet til routerens levetid, og dermed er inkluderet i prisen.

Dette er blot nogle af de ting, du får, hvis du vælger denne type af router. Produktet ligger som sagt i den lidt dyrere ende, men du får virkelig valuta for pengene. Asus RT-AX88U kan købes hos blandt andet Wupti.

Asus er generelt en stor leverandør af routere til gamers. Her kan blandt andet også nævnes Asus ROG Rapture GT AX11000, som et rigtig godt produkt.

Netgear Nighthawk XR500

Denne netgear router er et andet eksempel på et produkt, der passer godt til den ivrige gamer. Denne router kan købes hos Dustin. Nogle af de ting, der får denne router til at skille sig ud, er:

  • Geofilter, som tillader en geografisk radius på op til 3000 kilometer
  • Bandwidth Allocation, som giver mulighed for at kontrollere prioriteringen af de aktive forbindelser på routeren
  • Robust QoS.

Mens denne Netgear router generelt får masser af ros, så er der dog nogle brugere, som ærgrer sig over, at den kun har 4 LAN-porte. Som allerede nævnt kan LAN-porte være vigtige, hvis du gerne vil opnå den stærkest mulige forbindelse, når du spiller.

TP Link router

TP Link er en anden kendt leverandør af enormt effektive og stærke routers, som er gode til netop gaming. Ligesom med både Asus og Netgear findes der flere velegende routers fra denne udbyder. En af de fede ting ved en TP Link Router er, at den befinder sig i den mere billige prisklasse.

Et godt eksempel på dette er TP-Link Archer C9 AC1900. Denne router har ikke det stærkeste QoS, men derimod får du med dette produkt til gengæld:

  • En god pris, som de fleste har råd til
  • Solid hastighed
  • Designet til at spare plads, så routeren ikke fylder så meget.

Du kan finde TP-Link Archer C9 AC1900 her.

De bedste routere til den gængse dansker – Router test 2019:

Det er værd at bemærke, at disse særlig effektive routers, der med fordel kan bruges til gaming, også sagtens kan benyttes til helt almindelige internetforbindelser. Med en god router optimerer du nemlig din internetforbindelse betydeligt men husk at har du en hjemmeside er det din hosting, som afgør hastigheden.

Og godt internet er efterhånden så vigtigt, at en god router burde være en menneskeret. Der er derfor ingen grund til at underkende de særlige routere designet til at kunne akkommodere gamere. Når det så er sagt, så er der en række lidt mere gængse routers, som du også med fordel kan vælge. Dem kan du nu læste lidt mere om her i denne router test:

Huawei router – Den simple

Hvis du er interesseret i en Huawei router, så kan du finde den hos Wupti lige her. Denne model er den såkaldte Huawei B315 3/4G router i hvid. For en normal router har denne model en stor dækning på hele 250 meter. Derudover har den nogle rent stilistiske fordele:

  • Kompakt og fladt designet, så den ikke fylder meget
  • Passer godt ind i de fleste hjem
  • Er nemt at sætte op.

Dette er således en god router til det helt normale hjem, hvor der er brug for en hurtig og god forbindelse til hele familien.

D-link router – Den billige router

D-link er en af de leverandører, som laver en meget bred vifte af routers. Nogle af dem er designet til hardcore gaming og kan skabe en virkelig stærk og effektiv forbindelse. Andre er mere simple, og det afspejles i en langt billigere pris. Det gælder blandt andet modellen D-link DIR-809.

Her er der tale om en router, der er velegnet til dig, som bor alene eller ikke bor sammen med så mange. Routerens kvalitet er fin, men den kan ikke trække så mange forbindelser ad gangen. Passer den til dine behov, er der dog penge at spare. Læs mere om denne router hos Dustin.

Zyxel router – Til hverdagsbrug

En anden leverandør, som gør sig godt, når det kommer til de mere hverdagslige behov, er Zyxel. Som alle de andre leverandører er Zyxel selvfølgelig god for mange forskellige typer af routers. Men en af de ting, de er gode til, er at designe routers til den helt normale familie.

Her kan du med fordel vælge modellen ZyXEL VMG1312-B10A N standard. Her får du blandt andet:

  • En middelpris, hvor du får rigtig meget for pengene
  • God QoS
  • Integreret 4-port switch.

Er du interesseret i en router, der kan endnu mere, så kan du med fordel kigge på de mange andre produkter fra Zyxel. Her stiger priserne lidt, men det samme gør kvaliteten af forbindelsen.

Hvad skal jeg kigge efter, når jeg vælger router?

Nu har du fået et overblik over et lille udsnit af de mange, mange routers, som du kan vælge. Der findes selvfølgelig utrolig mange modeller og utrolig mange udbydere, som ikke er blevet nævnt her – en Yousee router kunne være et eksempel på dette.

Der er mange parametre, som du kan vælge ud fra. Du kan gå efter den bedste router, en billig router, en router, der ikke fylder meget, eller en router, som har mange LAN-porte. Det bedste, du kan gøre, er at læse de detaljer om produkterne, som du ofte kan finde under produktbeskrivelsen hos de mange online udbydere.

Men for en helt normal person uden nogen særlig teknisk kunnen, kan det være enormt svært at aflæse de mange koder og beskrivelser, som medfølger en router. Her får du derfor en hurtig gennemgang af nogle af de basale ting, så du kan få en bedre forståelse af, hvad det er, du kigger efter.

Du får også et svar på nogle af de generelle spørgsmål, som måske opstår, når du skal vælge din router. Hold derfor fast lidt endnu og læs videre – det vil helt sikkert give dig et bedre udgangspunkt for at vælge den bedste router for dig.

Hvad er en gigabit router?

Når du browser rundt mellem de forskellige routers på markedet, vil du tit støde på begrebet ”gigabit router”. Det er ikke et producentnavn eller en linje af routers, men derimod en egenskab, som fortæller dig noget meget specifikt om routeren.

En gigabit router er en betegnelse for en router, som udnytter en standard netværkshastighed, hvor den kan overføre data med en gigabits hastighed. Disse routers er typisk ikke de allerhurtigste, idet de kører på en standardiseret hastighed. Til gengæld er denne type af produkter ofte billigere.

Hvad er en VPN router?

VPN router er et andet begreb, som der også skrives og snakkes om inden for det trådløse internetverden. En VPN-forbindelse er noget, du kan bruge for enten at sikre, at dine data er krypteret eller for at skabe en falsk geografisk placering, når du for eksempel skal streame eller er i udlandet.

En VPN router er i bund og grund en helt normal router, som du installerer VPN-software i. Her kan det være en god idé at vælge en router, som er egnet til denne form for tilføjelse. Det er typisk de routers, som kan trække lidt ekstra med hensyn til hastighed. Det er også en god idé at vælge de routers, som har avancerede styresystemer, som du selv kan kode på.

Hvordan tjekker man hastigheden på sin router?

Hastighed har vi allerede snakket en del om, og det er selvfølgelig en af de absolut vigtigste ting ved en god internetforbindelse. Hastigheden er derfor også noget af det, som du bør være allermest opmærksom på, når du tjekker forskellige former for routers ud.

Tit er hastigheden det tal, der er angivet med enheden Mbps. Mbps kan variere rigtig meget mellem routers, både afhængigt af prisen, men også afhængigt af produkternes alder. For eksempel vil ældre modeller kunne have en hastighed på helt ned til 11 Mbps, mens de nyeste vil kunne nå op på 450 Mbps. Hvilken hastighed du har brug for, kommer selvfølgelig helt an på dine generelle behov.

Hvordan optimerer man sikkerheden på sit internet?

Sikkerheden er altid en enormt vigtig ting, når du benytter dig af internettet. Hver gang du agerer herinde, giver du i princippet en masse private oplysninger fra dig – alt fra dit navn, din adresse, din e-mailadresse, dine kodeord, dine yndlingsopskrifter og din yndlingsmusik til dine bankoplysninger.

Derfor skal sikkerheden være i orden, så andre ikke kan få adgang til denne viden. Og det kan en god router være en del af. Her kan du gøre en række ting. Blandt andet kan du installere en krypteringsnøgle, skifte din adgangskode, når du har sat din forbindelse op eller skifte dit netværksnavn. Alle disse ting vil gøre det sværere for hackere at komme ind på din forbindelse.

Hvilken router er bedst til fibernet?

Mange danskere bruger fibernet til at få internet i hjemmet. Har du det, kan det være en god idé at tænke over, hvilken router der passer bedst til denne type af internet. Fibernet skaber mulighederne for meget hurtigt og effektivt internet. I bund og grund handler det derfor mest om, at du skal finde en router, som kan trække dette.

Her kan det være en god idé at vælge en router i den lidt højere prisklasse. Selvom routeren får et stærkt signal fra fibernettet, er det nemlig essentielt, at den kan sende dette videre til computeren. Det koster lidt mere, men du får til gengæld også langt bedre internet.

Hvorfor skal man vælge en USB-tilslutning?

Når du læser om routers online, vil du ved mange af produktbeskrivelserne kunne se, at der er angivet, at routeren indeholder en USB-port. Det kan virke mærkeligt, at behovet for en USB-port er eksisterende, når routeren giver adgang til en trådløs forbindelse.

Men USB-porten på din router fungerer på mange måder ligesom USB-porten på din computer. Det er en måde at dele og overføre data i form af for eksempel filer og programmer. Vil du gerne dele disse med en anden bruger, kan en USB-forbindelse være hurtigere og mere effektiv end en trådløs.

Hvordan får man den bedste brugervenlighed?

Noget, som rigtig mange tænker over, når det kommer til routers, er brugervenlighed. For mange er det faktisk noget af det absolut vigtigste. For det første skal routeren være nem at sætte op. For det andet skal den være nem at bruge i hverdagen.

Jo mere avanceret routeren er, jo mindre brugervenlig bliver den. Det vil ikke sige, at en god og dyr router er svær at sætte op. Men de routers, der for eksempel er henvendt til gamere, kræver lidt mere arbejde og viden, end de mere gængse routers til familie og singler.