Hvis du nu er én af dem, der er så uheldig at blive smittet med en virus eller influenza, skal du højst sandsynligt isolere dig selv derhjemme i et godt stykke tid. Det kan for mange danskere vise sig at blive en svær udfordring, for hvordan får man egentlig tiden til at gå derhjemme?
Her er 3 tips til, hvordan du med din computer kan bruge tiden både underholdende og produktivt, hvis du er nødsaget til at isolere dig selv i en uges tid eller to.
Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at isolere sig?
Hvert år bliver mange danskere ramt af influenza, og for de fleste er symptomerne ikke meget værre end feber, hoste og ”dum mavse”. Men det er dog ikke alle borgere, der har et lige godt immunforsvar. For nogle kan en influenza faktisk være dødbringende.
Derfor er det vigtigt, at du isolerer dig selv i en uges tid eller to, hvis du bliver smittet med en virus eller en influenza. På den måde sikrer du dig, at du ikke smitter dine venner, kollegaer eller de medborgere, du møder i dit lokale supermarked.
Tip 1: Få endelig fulgt op på de mange serier og film
Ja, det lyder måske ikke som den mest produktive aktivitet at kaste sig over, hvis man er hjemme i flere uger. Men det giver faktisk god mening at zappe rundt i de mange film og serier, der er at finde på Netflix, HBO og de andre streamingtjenester. Din krop har brug for hvile, så den kan blive rask igen. Og du slapper først virkelig af, når din hjerne får lov til at slå fra til dine yndlingsserier.
Det kan dog være svært at danne sig et overblik over, hvilken underholdning der er værd at bruge sin tid på. Du kan derfor med fordel klikke dig ind på en hjemmeside, der rangerer de bedste serier og film at streame lige nu.
Tip 2: Opgrader dine færdigheder
Når du har brugt nogle dage på at slappe fuldstændig af og zappe lidt rundt på de forskellige streamingtjenester, kan du begynde at tænke i mere konstruktive baner. Du har en masse tid mellem hænderne, så hvorfor ikke bruge det på at lære de færdigheder, du altid har drømt om at kunne?
Der findes et utal af hjemmesider, som tilbyder både gratis og abonnement-baserede kurser. Du kan altså trygt sidde hjemme foran din computerskærm og lære, hvordan man koder, redigerer videoer, snakker fransk eller hækler strømper.
Tip 3: Genopliv dit sociale liv
Til sidst kan du arbejde på at blive mere social i din isolation. Ja, det lyder måske lidt paradoksalt. Men det er fordi, der i denne sammenhæng tænkes på dit sociale liv – i den online verden.
Der er helt sikkert en del kammerater fra din fortid, du ikke lige har fået snakket med på det sidste. For eksempel en god ven i gymnasiet, du har mistet kontakten med, eller en fjern slægtning, du skal have fulgt op på? Så er det måske endelig på tide at skrive en besked på Messenger og spørge, hvordan det egentlig står til.
Seneste kommentarer