z13

Den digitale verden er i konstant forandring, og vores verden styres i højere og højere grad af IT og digitale apparater. Således er der for eksempel også kommet nye statslige tiltag om en digital samling af forskellige byggeaktører, således at processen i byggeprojekter kan foregå markant mere gnidningsfrit, fordi alt er samlet ét sted.

Men faktisk kan du også bruge digitale medier til at få både inspiration til bygge- og indretningsprojekter, ligesom du kan bruge dem til at teste forskellige tiltag af.

boligindretning

En verden af inspiration

Først og fremmest er den digitale verden spækket med inspiration til særligt boligindretning og byggeri. Der findes et hav af Instagram profiler og Facebook profiler, som enten er oprettet af andre privatpersoner, der har renoveret og indrettet deres hjem, eller som er oprettet af firmaer inden for forskellige brancher, der hver især kan inspirere dig til gode idéer inden for køkkener, badeværelser, indretning af kontor, detaljer i karnappen og så videre.

Her er der rig mulighed for at håndplukke detaljer, materialer og møbler, som du synes ville passe ind i jeres stil. Og det gode ved netop denne type medier er, at der ofte tagges i én uendelighed, således at du endda kan se, hvilket firma der har udført den konkrete opgave, eller du kan se, hvor et specifikt møbel er fra.

Dermed er Instagram og Facebook helt klart nogle af de digitale og sociale mediers absolut bedste gevinst i forhold til at få inspiration til dit nye eller nyrenoverede hjem.

Forskellige spil

Der findes desuden en masse digitale spil, hvor du kan prøve kræfter med henholdsvis byggeri og indretning. Her kan du i ro og mag sidde og bygge dit drømmehus med alle de facetter og detaljer, som det nu engang måtte have. Det kan tage lang tid at ramme rigtigt, og derfor kan det være en god måde at hente inspiration og gode idéer på.

Tag for eksempel spillet SimS; dette spil har faktisk eksisteret i evigheder, og meningen er ikke nødvendigvis at få inspiration til boligindretning og renovering. Men det betyder jo ikke, at du ikke kan bruge det på dén måde. 

Her kan du vælge at bygge dit hus fra bunden, skabe kringelkroge, lækre detaljer og skæve rum og dermed få en idé om, hvilke detaljer du gerne vil have med i dit hus. 

arkitekttegning

Arkitektens og håndværkernes redskaber

Når du skal i gang med dit byggeprojekt eller dit indretningsprojekt, vil også håndværkere, arkitekter og indretningsarkitekter i vid udstrækning gøre brug af forskellige teknologiske programmer, der kan give dig den bedst mulige idé om det færdige resultat.

Indretningsarkitekten kan vise dig din færdigt indrettede stue, inden I går i gang, og arkitekten og håndværkerne kan vise dig det færdige hus, før de overhovedet har gravet ud til fundamentet. Således kan it og teknologi på alle måder hjælpe dig med at visualisere din drøm, inden den bliver til virkelighed.