I lang tid har der været en indbyrdes krig mellem IOS brugere og Android brugere. Den ene gruppe forsøger altid at snakke dårligt om den anden gruppes valg, men hvad er egentlig bedst? Android eller IOS? Det kan være rigtig svært at svare på, men når alt kommer til alt, så handler det vel i sidste ende om præference. Hvis du har en forkærlighed for IOS og dettes opbygning, så kan det være meget uoverskueligt at sætte sig ind i et Android system og omvendt. Hvis du som ny telefonbruger står i valget mellem de to telefonsystemer, så kan det dog være et sværere valg. I denne artikel bliver du forhåbentlig lidt klogere på området.
Android for begyndere
Først og fremmest er det nødvendigt at beskrive de to forskellige systemer, så der er et sammenligningsgrundlag bagefter.
Android har siden 2008 været et styresystem til telefoner, hvor Google første gang lancerede systemet på HTC Dream telefonen. Android er baseret på det meget åbne styresystem Linux, der giver brugerne mulighed for at lave tilføjelser eller ligefrem ændre i systemet, såfremt der er en smule programmeringsevner i spil. Dette er en af de store fordele ved Android, hvis der skal sammenlignes med IOS, der er et meget låst system.
Hvad så med IOS?
IOS står for iPhone OS – et navn der er opstået i forbindelse med at styresystemet første gang så dagens lys på en iPhone 4 samt en iPad. Senere blev navnet så forkortet til IOS, hvilket det også hedder i dag. Producenten af dette styresystem er Apple, der ligesom Google er en stor spiller på markedet.
Apple vælger modsat mange andre telefonproducenter selv at udvikle deres styresystem. Dette gør dem lidt unikke på markedet, da stort set alle andre firmaer benytter sig af Android. Apple er således heller ikke afhængig af de andre store teknologifirmaer.
Der er tendens til præference
Hvis din første telefon var en Android telefon, så det er meget sandsynligt, at din næste telefon også skal være en Android og helst fra samme mærke. Det er ikke så tit, at man ser en person skifte fra Android til IOS eller omvendt.
Det er stort set kun, hvis en bruger er blevet utroligt skuffet over sit styresystem, at der overvejes at skifte til den anden lejr.
Sammenligning af nøglefunktioner
Og så til sagen – hvad er bedst? Android eller IOS? Det er nu tid til at sammenligne forskellige ting på de to systemer. Først og fremmest er der prisen. Her er der en klar tendens til at produkter fra den store gigant Apple ligger højere i pris end de forskellige Android telefoner. Android er derfor generelt set billigere telefoner.
Kigger man nærmere på telefonopdateringer, så er der lidt forskel på måden, dette gøres på. Ved en Android telefon er det op til de enkelte producenter at afgøre, hvornår telefonerne skal opdateres. Hos IOS er det anderledes. Her bliver nye opdateringer lanceret i stort set alle produkter, hvad enten der er tale om iPhones eller iPads, hvilket er smartere end Android.
Også stemmekontrol er en sejr til IOS. Deres velkendte system SIRI fungerer bedre end Androids Google Now, hvilket gør det nemmere at anvende stemmekontrol med IOS.
I forhold til GPS muligheder, så er Android en klar vinder. Faktisk var Google helt frem til 2012 også leverandør af mobilkortet på IOS telefoner, hvorfor der er en klar mening om, at Google har nogle rigtig gode GPS egenskaber i telefoner med deres styresystem.
Hvis valget står mellem IOS eller Android? Det kommer helt an på, hvad du vægter højst. Du har uden tvivl nu fået et sammenligningsgrundlag at gå ud fra.
Seneste kommentarer