Det er meget forskelligt, hvad dine behov er alt efter, om du har en stor webshop eller en lille personlig blog. Når du skal vælge domæne, webhotel, tema og meget andet til hjemmesiden, er det derfor vigtigt, at du tænker over dit behov, før du går i gang med at investere i en masse forskellige ting. For det er dyrt for dig, hvis du skal købe en masse forskelligt. Derfor er det vigtigt, at du ikke bruger for mange penge på det.
I denne artikel kommer vi ind på, hvad du skal være opmærksom på i forhold til, hvis du har en stor hjemmeside i forhold til, hvis du har en lille personlig hjemmeside eller en blog. På den måde håber vi på at kunne hjælpe dig til at finde de rigtige løsninger – og til at spare nogle penge på den lange bane.
Hvorfor det vigtigt at skelne mellem en personlig blog og en webshop?
En hjemmeside er vel en hjemmeside, tænker du måske. Så hvorfor skal du bruge tid på at finde frem til den rigtige løsning. De ligger jo alle sammen på nettet alligevel. Men hvis der er god grund til at bruge tid på det.
Når du har en lille blog, har du slet ikke brug for at bruge så mange penge på alle de forskellige ting. Omvendt når du har en stor hjemmeside eller en webshop, er det netop vigtigt, at du bruger pengene på det. Hvis du ikke gør det, kan det være, at det ikke kommer til at fungere ordentligt. Det kan gøre, at det er svært at købe varer via din hjemmeside, eller at den er så langsom, at folk opgiver at bruge den.
Derfor kræver det noget omtanke og noget planlægning, når du skal finde frem til de rette løsninger. Vi kommer ind på en række forskellige emner, som det er vigtigt, at du tænker over, når du skal finde de rigtige løsninger.Hvilken webhotel skal du vælge
Når du skal oprette en hjemmeside, vil din første tanke måske være, at den bare skal ligge på det billigste webhotel, som overhovedet muligt. På den måde behøver du ikke at bruge så mange penge på det. Men når det kommer til hjemmesider, får du, hvad du betaler for. Det er derfor vigtigt, at du bruger nogle penge på det, hvis du har en stor side, hvor du regner med at få mange kunder eller læsere ind på siden. Så skal det være et webhotel, der kan trække trafikken.
Et webhotel er det sted, hvor din hjemmeside ligger. Der findes altså en server ude i verden, som din hjemmeside helt konkret ligger på. Når du køber et webhotel, er det vigtigt, at vælger en, der har den hastighed, som du skal bruge. Har du en personlig blog, kan du som regel nøjes med, at det er en billigere og derfor måske også lidt langsommere server. Dine forældre og dine venner skal nok vælge de ekstra sekunder, som det tager, før din side starter op.
Når du er professionel, er det dog vigtigt, at det går hurtigt med at få åbnet din side. Dine kunder vil ikke vente to-tre sekunder på, at dine side åbner, og de kan undersøge de ting, som de skal. Så er de allerede videre, hvis din side er så langsom.
Det skal du også være opmærksom på i forhold til webhotel
Udover hastigheden på webhotellet er det også vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke features der er på dit webhotel. Hvis du gerne vil lave en lille personlig blog i WordPress, er det for eksempel en god ide, at du vælger et webhotel, der har en one click WordPress installation. Det betyder, at du med bare et enkelt klik, kan installere WordPress og begynde at lave din blog.
Du kan også bruge one click WordPress, når du skal lave en webshop. Der kan du bruge deres plug in Woocommerce til at lave din webshop i. Hvis du gerne vil lave en stor webshop, hvor der skal meget trafik ind på siden, er det dog vigtigt, at du er helt sikker på, hvad du gør, når du opretter webshoppen. Der kan det derfor være en god ide, at du samarbejder med et bureau, så den bliver helt rigtig.
Er det en mindre webshop, som du 100 % selv vil stå for, kan det godt betale sig for dig at lave den i WordPress. Vil du vide mere om en WordPress løsning kan du se denne korte video:
Overvej blogskabeloner og webshopløsninger
Når det er en mindre blog eller en mindre webshop, som du skal ud i, kan du vælge en løsning, hvor du ikke selv behøver at sætte din blog eller din webshop op i for eksempel WordPress eller et andet program. Der findes forskellige former for skabeloner til blogs og webshopløsninger, som du kan bruge i stedet.
Mange webhoteller har webshopløsninger, som du kan bruge. Det er løsninger, som du betaler nogle penge for, men som også gør det meget nemmere for dig at opbygge din webshop. Der findes også sider, hvor de har specialiseret sig i udelukkende at give dig en løsning til, hvordan du skal sætte din webshop op. Det er for eksempel en løsning som Shopify.
Find ud af navn til din blog eller webshop
Et meget vigtigt behov at få afdækket i forhold til din blog eller din webshop er, hvad de skal hedde. Når du skal finde et navn, er der som regel to muligheder: du kan vælge et navn, der siger, hvad du laver, eller et navn, der ikke siger noget om, hvad du laver.
Det kan være, at du har en bogblog. Så kan du kalde den for Marens Bogblog. Så ved alle, hvad din blog handler om, og at det er dig, der står bag. Du kan også kalde den 100meterskoven. Så kommer vi til at tænke på Peter Plys og har lidt bevæget os ind i bøgernes verden, men vi er ikke helt sikre på, hvad det er, vi går ind til. 100meterskoven kunne for eksempel også handle om natur, om at have børn eller om at løbe.
Det samme kan du gøre, hvis du har en virksomhed. Du kan kalde din butik Sørens Skoshop. Du kan også kalde den Transfer. Det siger i sig selv ikke noget om, hvad det er du sælger, udover, at det er noget, der gør, at man kan bevæge sig fra et sted til et andet.
Vælg det rigtige domæne til din blog eller webshop
Når du har fundet ud af, hvad din blog eller din webshop skal hedde, kan du meget nemmere vælge et domæne til dem. Domænet skal være nemt at huske i forhold til det, som din blog eller webshop hedder. Når du skal finde et navn, kan det derfor også være en ide at skele til, hvilke domæner, der er ledige. Du kan nemlig ikke være sikker på, at du kan få det domæne, der passer til det, som du har døbt din virksomhed.
Hvis du er helt sikker på, at du har fundet det rigtige navn til din virksomhed, må du derfor finde et domæne, der stadig kan passe til. Domænet skal ikke være for langt. Så kan det blive for besværligt for dine kunder eller dine læsere at huske det og at finde dig efterfølgende.
Kan du selv lave det hele? Eller har du brug for hjælp?
Et andet behov, som det er vigtigt, at du får afdækket, inden du går i gang med din blog eller din webshop er, om du kan lave det hele selv – eller om du får brug for hjælp. Hvis det er en mindre blog eller webshop, hvor du ikke vil bruge så mange penge på den, kræver det, at du sætter dig godt ind i, hvordan du kan lave det hele selv. Det kan give en helt særlig stolthed at lave det hele selv. Det kan derfor også være med til at gøre det.
Hvis du omvendt gerne vil i gang med dit projekt med det samme og komme i gang med at tjene penge på din webshop nu og her, kan det være, at du har brug for andre til at hjælpe dig med det. Det kan tage tid at få lavet en webshop og få sat det hele op. Det kan derfor være en god ide, at du samarbejder med nogle, der har gjort det før, så du nemt og hurtigt kan få det ordnet og få din virksomhed i luften.
Det skal du have hjælp til
Hvis du beslutter dig for at få hjælp, er der mange forskellige ting, som du kan have brug for hjælp til. Det kan for eksempel være, at du gerne vil have nogle til at bygge siden op. Så skal du som regel have fat i et webbureau. Det kan også være, at du har brug for nogle til at skrive teksterne på din webshop. Så er det muligt, at du skal have fat i et andet bureau.
Det koster nogle penge at få hjælp til at gøre tingene. Det er derfor vigtigt, at det kun er en mulighed, som du vælger, hvis du ved, at du kommer til at tjene penge på din side – eller hvis du virkelig brænder for at få den i luften og er ligeglad med, hvad det vil komme til at koste dig.
Find ud af, hvordan din blog eller din webshop skal se ud
Når du har valgt webhotel og valgt, om du vil have hjælp til at lave siden eller ej, kan du begynde at tænke på, hvordan din hjemmeside skal se ud. I nogle tilfælde har du allerede en god ide om det, i andre tilfælde har du brug for at bruge noget tid på at finde ud af det.
Du kan finde ud af det på flere forskellige måder. Det kan først og fremmest være ved, at du ser på andre webshops eller blogs og finder ud af, hvad du kan lide, og hvad du ikke kan lide ved dem. Det er med til at gøre, at du danner dig en mening om, hvad din egen webshop skal kunne.
Når du har gjort det, kan det være en god ide for dig, at du prøver at tegne det, som du godt kunne tænke dig. Det er som regel rart at få det hele ned på papir, så du bedre kan få en ide om det. Du kan også bruge et program til at tegne hjemmesiden i. Der findes flere forskellige programmer, der gør det muligt for dig.
Udseendet skal passe til din målgruppe
Når du vælger udseendet til din blog eller din webshop, er det vigtigt, at det passer til din målgruppe. Det er derfor først og fremmest vigtigt, at det er et udseende, der appellerer til dem. Det er ikke nødvendigvis så vigtigt, at det er et udseende, som du selv kan lide. Selvom det selvfølgelig altid er rart, at det er et udseende, som du selv kan lide, da det gør det rarere for dig at sidde og arbejde med.
Når du skal finde ud af, hvad målgruppen godt kan lide, kan det være en god ide at spørge dem. Laver du en webshop, der sælger legetøj, kan du prøve at finde nogle forældre, som du tror ville købe noget på din webshop. Det kan også være, at du skriver en blog for teenagepiger. Så kan det være en god ide, at du taler med dem.
Når du taler med din målgruppe, kan du både tale om valg af farver, billeder, tekst, og hvilke muligheder de har for at navigere rundt på siden. Det kan være en god ide, at du allerede har prøvet at sætte nogle sider op, så de har noget konkret at forholde dig til.
Find frem til tonen på din blog eller din webshop
Hvis du har bestemt dig for, at du gerne selv vil skrive indlæggene på din blog eller selv vil skrive teksten på din webshop, kan det også være en god ide, at du finder ud af, hvordan tonen skal være. Når du skal gøre det, er der to ting, der er vigtige. Det er vigtigt, at du skriver i en stil, hvor det falder dig nemt og naturligt at skrive sådan. Derudover er det vigtigt, at du vælger en stil, der passer til din målgruppe.
Hvis du sælger julesweatre, bør du have for øje, hvem der køber dem. Er det nogle, der synes, at de er pæne? Eller er det nogle, der synes, at de er grimme – men også sjove? Hvis det er det første, skal du bruge en helt anden tone, end hvis det er den anden gruppe. Det kommer også helt an på, hvordan du selv ser på julesweatrene. Den tone, du skriver i, kommer til at have stor betydning for, hvem der gerne vil handle på din webshop.
Skal du oprette en virksomhed?
Noget andet der er meget vigtigt at finde ud af i forbindelse med din blog og din webshop er, om du har brug for at oprette en virksomhed. Hvorfor skal jeg oprette en virksomhed, hvis jeg har en blog, tænker du måske? Men det er faktisk muligt at tjene penge på din blog. Det kan være gennem reklamer, sponsorerede indlæg eller ved at sælge bøger og andre produkter, som du har lavet på bloggen.
Når du opretter en webshop, er det vigtigt, at du er opmærksom på, om du skal betale moms eller ej. Det kommer helt an på, hvor meget du tjener. Hvis du skal betale moms, skal du være momsregistreret. Det skal du huske at gøre i ordentlig tid.
For både en blog og en webshop gælder, at du skal betale moms, hvis din indtjening på 12 måneder overstiger 50.000 kroner. Hvis den er under det, bliver det betegnet som en hobbyvirksomhed, og så behøver du ikke at betale moms. Du kan så heller ikke trække købsmoms fra. Hvis du er i tvivl, er det altid en god ide, at du taler med en bogholder eller en revisor om det.
Har du brug for markedsføring?
Hvis du har en lille personlig blog, hvor du skriver om det, der falder dig ind, vil du næppe have brug for at blive markedsført. Det kan være, at det kommer senere, når du gerne vil have nogle flere læsere på din blog.
Har du en webshop, som du gerne vil tjene penge på, er det en god ide, at du sørger for at få markedsført den fra start af. Ellers svarer det jo til, at du åbner en isbutik i en skov, men ikke fortæller nogen om den. Det kan godt være, at der er nogen, der kommer forbi, men det er mere held end evner, hvis det sker.
Lige meget om du har en lille eller en stor blog, er det en god ide for dig, at du bruger nogle penge på at markedsføre den. I dag er det meget nemt og forholdsvist billigt at få markedsført den via de sociale medier. Har du en stor webshop, som du virkelig satser på, bør du dog også se på andre muligheder for marketing.
Seneste kommentarer