z13

Internetshopping er efterhånden blevet en almindelig, dagligdags ting for mange af os. Dog er der stadig nogle ting, som vi helst vil mærke og føle på, før vi forpligtiger os til at købe dem med blot et enkelt klik. Nogle ting skal jo føles rigtige. Men, det tager lang tid at køre rundt mellem forskellige specialbutikker for at se hver eneste model, og her bliver internettet alligevel praktisk. Med lidt research på forhånd kan man nemlig hurtigt finde frem til hvilke modeller, der er gode kandidater, og hvor man kan se dem.

Til hjemmekontoret og gamingstationen

Bøger og spil er nemme at bestille online, fordi det først og fremmest handler om indholdet. Måske endda den bærbare eller stationære computer også købes online, da det langt hen ad vejen også bliver et spørgsmål om, hvad den kan præstere frem for, hvordan den ser ud. Men udstyret vil vi ofte gerne prøve af først. Læs op online, når du kigger efter ny mus og tastatur, headset og ikke mindst kontorstol.

Sidder du foran computeren i mange timer hver dag, er det vigtigt, at du får en god stol, der passer til dig. Kontorstole købes oftest i møbelforretninger, mens gamer-stole kan findes i elektronikforretninger, der hvor du køber andet gamerudstyr. Online kan du hurtigt få overblik over hvilke designs, du kan købe og hvor, men prøv dem af i butikken, før du bestemmer dig, så du er sikker på, at du sidder rigtigt. Ellers holder stolen ikke længe.

online

Til hobbyrummet og musikhjørnet

Hobbyartikler er en anden ting, der er nemt at bestille online. De kreative af os bestiller alt, hvad vi kan finde af materialer online og får hurtigt samlet ind til de helt store projekter. Her er der dog også ting, vi helst skal se og føle på. Det gælder specielt når det kommer til musikhjørnet. Et instrument skal ikke kun se rigtigt ud, det skal også både føles rigtigt og lyde rigtigt.

Kig online, når du planlægger at købe nyt klaver, bas eller guitar, men tag altid ned i butikken og mærk instrumentet. Der er himmelvid forskel på to guitarer af forskellige mærker, og det er vigtigt at du er tilfreds med, hvordan instrumentet lyder. Du kan altid få lov at prøve instrumenterne i musikbutikken, da der netop ikke er nogen forventning om, at du vil købe uden at prøve først. Udnyt muligheden, når den findes!