For nogle er haven en ideel måde at stresse af på. De nyder den tankeløse opgave i at vande blomster, luge ukrudt eller slå græs. Arbejde i haven kan da også være en god måde at få en smule ro om ørerne eller måske være sammen med familien på en ny måde.
Hvis man har ti tommelfingre i stedet for grønne fingre, kan det imidlertid godt være, at det ikke ligefrem er ens yndlingsaktivitet at sidde og nusse om planterne i haven. Heller ikke selvom man godt kunne tænke sig en smuk have.
Lad en robot klippe plænen
Det er der ikke umiddelbart nogen åbenbar løsning på, men som teknologien skrider frem, vil den gøre alle aspekter af vores liv nemmere. Det gælder også arbejdet i haven. I kraft af teknologien kan vi overlade de kedelige opgaver til maskinerne og i stedet prioritere de opgaver, vi har mest lyst til.
Det er nok mest synligt, når det kommer til robotplæneklipperen, men med tiden vil der være flere og flere dele af havearbejdet, som sagtens kan overtages af maskiner. Robotplæneklipperen har faktisk været på markedet i et stykke tid, og den er derfor slet ikke så dyr længere. Det er derfor nu, du skal investere, hvis du godt kunne tænke dig at nyde godt at en robotplæneklipper.
Så behøver du nemlig aldrig nogensinde at bruge tid eller kræfter på at klippe græs igen. Den tid kan du i stedet helt selv vælge, hvad du bruger på. Du kunne for eksempel vælge at arbejde en smule længere en dag i ugen. Så er plæneklipperen hurtigt tjent ind igen.
Hvis du fuldstændig vil undgå at skulle klippe græsset, er der imidlertid vigtigt, at du investerer i en robotplæneklipper i god kvalitet. Ellers kan du være sikker på at skulle klippe græsset manuelt i alle havens hjørner og kanter.
Gør haven indbydende med teknologi
Du kan også vælge at bruge din nye tid på at gøre haven mere indbydende, nu hvor du ikke længere skal tænke på at klippe græsset. Haven må gerne være et pænt sted men også et sted, hvor man har lyst til at være og som repræsenterer hjemmet, den omgiver. Hvis du mangler inspiration til at gøre din have mere personlig og indbydende, så kan du eventuelt tage inspiration fra de mange artikler om have på madskristensen.dk.
Dette kan du også sagtens bruge den nyeste teknologi til. Du kan for eksempel berige din terrasse med et par effektive varmelamper. På den måde kan du nyde haven alle årets dage uden at skulle være pakket ind i flere lag tøj.
Særligt hvis I har børn i familien, vil en pool i haven med garanti også være en succes. I den forbindelse er der et væld af forskellige typer og prisklasser. Lige fra det simple og billige til det højteknologiske, der kan lave bølger i bassinet. Det afhænger alt sammen af jer, jeres behov og interesser. Med en smule teknologi, kan det sagtens blive både nemmere og sjovere at være i haven.
Seneste kommentarer