z13

En massagepistol er et fantastisk værktøj, som kan være en stor hjælp for dig, der træner meget. Ved at bruge en massagepistol kan man restituere hurtigere og undgå ømme muskler efter hård træning.

Det er også et værktøj, som kan hjælpe, hvis man lider af stive skuldre eller myoser andre steder i kroppen. Massagepistolen masserer kroppen, hvilket de fleste mennesker har godt af. Det kan derfor også være et værktøj til mere velvære i hverdagen.

Hurtigere restituering efter træning

Noget af det, som mange ikke bryder sig om, når de træner meget, er ømme muskler. Det kan komme efter træning eller måske først dagene efter. Især hvis du har brugt træningsmaskiner eller lavet øvelser, hvor du træner de store muskelgrupper.

Det kan gøre det vanskeligt at gå op af trapper eller udføre andre handlinger i hverdagen. Med en massagepistol kan man faktisk gøre dette mindre generende.

Muskerne bliver ømme og restituerer, så hvis musklerne kan restituere hurtigere, kan man være øm i kortere tid. Massagepistolen masserer musklerne og får dem til at slappe af. Dette er med til at gøre restitutionsperioden kortere. Hvis man er typen, der holder af at træne, vil en massagepistol derfor være en god investering.

Behandling af stive skuldre

Mange lider af stive og ømme skuldre. Smerterne kan også sidde i ryggen eller i nakken. Det er meget generende i hverdagen, men en massagepistol kan afhjælpe smerten. Ligesom med restitutionen skyldes det, at massagen får musklerne til at slappe af. De ømme skuldre er ofte et udtryk for, at musklerne er spændte. Derfor er afslappende massage en god ide.

Der findes forskellige massagehoveder til en massagepistol, så man kan vælge den type massage, som føles rarest på skuldrene. Der bør være den rette mængde tryk på musklerne, så de slapper af men ikke spænder mere op.

Bedre blodcirkulation

Ved at bruge en massagepistol kan man øge blodcirkulationen. Det betyder, at musklerne får mere blod ført hen til sig. Det giver mere frisk ilt til musklerne, hvilket er sundt.

Et godt blodomløb er vigtigt for den overordnede sundhed og følelsen i kroppen. Har man dårligt cirkulation, kan man opleve at blive træt eller kold. Det kan være i form af kolde hænder og fødder. Ved at give kroppen en omgang massage med massagepistolen får man sat gang i blodcirkulationen, og blodet strømmer frit rundt i kroppen.

Det er sundt for kroppen at øge blodcirkulationen, men det føles også rart. Det kan være med til at skabe en følelse af velvære, da det har ligheder med at få en god massage.