z13

Det er desværre den kedelige sandhed, at man bliver nødt til at tage aktive skridt for at beskytte sin computer, hvis ikke man ønsker at få malware. Malware står for malicious software, altså ondsindet software, og det er således paraplytermen for alle de mange farlige og ondsindede programmer, der kan ende op på din personlige computer, hvis du ikke er forsigtig. Man kan nemlig sige meget om bagmændene bag den slags, men de er i hvert fald kreative.

Få et godt antivirusprogram

Det betyder naturligvis også, at vi bliver nødt til at være lige så kreative, hvis vi skal sørge for at undgå det. Heldigvis behøver vi ikke at gøre alt fodarbejdet selv. Langt størstedelen af malware kan nemlig undgås ved bare at installere et ordentligt antivirusprogram på sin computer. Det er sådan set bare et program, der med regulære intervaller scanner din computer for malware, og som enten stopper det eller giver dig besked, hvis den finder noget. Det kan være utroligt værdifuldt, da sådan et program konstant bliver opdateret med ny viden, så det kan genkende malware, når du og din tekniske kunnen må give fallit. 

Netop derfor bør du også sørge for at få et antivirusprogram af ordentlig kvalitet. Det vil altså sige, at du som oftest bliver nødt til at betale for det, fordi det gratis alternativer ganske enkelt ikke er gode nok. Det kunne for eksempel være, at du vælger at downloade Avast antivirusprogram. Avast kan fås gratis, men der findes derudover en betalt version, der kan en del mere. Der er generelt bare en større grad af sikkerhed, men desuden får du også muligheden for firewall, antispam og sågar muligheden for at kigge mistænkelige filer nærmere i sømmene på sikker afstand.

Dobbelttjek

Dobbelttjek, dobbelttjek, dobbelttjek

Med at ordentligt antivirusprogram kan du altså reducere faren for at få malware betragteligt. Alligevel kan det være en god ide også at tillægge sig et par gode vaner for at være ekstra sikker på, at man ikke går på kompromis med online sikkerhed. Den bedste vane at tillægge sig er at være mistroisk overfor hjemmesider og kun at besøge de sider, man stoler på. 

Det er utroligt, hvor hurtigt man kan ende med malware efter bare at have besøgt en ondsindet hjemmeside. Er du i tvivl, er der heldigvis en del online værktøjer, der kan være behjælpelige. Det samme gælder naturligvis for links, reklamer og e-mails. 

De fleste kender nok til de nærmest latterligt åbenlyse mails, der distribuerer malware, men hvis man kun er fokuseret på den slags, kan det lede fokus væk fra de virkelige farer, der er blevet udviklet gennem årene. Som sagt er bagmændene kreative, og er efterhånden blevet ret gode til at efterligne mails fra banken, skat eller din streamingtjeneste. Sørg derfor for at dobbelttjekke mailadressen, hvis du er i tvivl.

At dobbelttjekke kan i det hele taget få en utroligt langt, når det kommer til at undgå malware. Bagmændene lever nemlig af det faktum, at langt de fleste af os er blevet dovne, nærige og har fået dårlige online vaner. Med bare en lille indsats kan det dog hurtigt ændres.