Det har aldrig været nemmere at få hurtig adgang til svar, videnskab og information om emner inden for alle faglige felter. Internettet har i den grad gjort det nemmere at vinde et væddemål om et givent spørgsmål lynhurtigt, eller finde informationer til brug for uddannelsesformål og lignende. En hurtig søgning på Google eller et nemt klik på en artikel, og vi er på få minutter blevet gjort klogere inden for et nærmere afgrænset felt – eller er vi?
Skelnen mellem korrekt og falsk information
Alt, hvad der står på nettet, er jo som bekendt ikke ensbetydende med den skinbarlige sandhed. Der findes ekstremt meget god information, videnskabeligt baseret fakta og gode artikler om faglige emner på nettet. Men der findes desværre mindst lige så meget ubrugelig information, decideret forkert fakta og uendelige meget rygtebørs på nettet – og det er desværre ofte forklædt som en sandhed.
Selvom internettet således som udgangspunkt er et godt sted at lede efter informationer, er der altså også en meget stor og reel risiko for, at du ender med at basere din viden på falsk data. Og det er endnu sværere at skelne mellem det rigtige og det forkerte, når det forkerte forklædes som det rigtige. Og når først det er frigivet på internettet, spreder det sig som en steppebrand.
Der er nemlig udført forskning og studier på, hvor hurtigt informationer egentlig spreder sig på internettet. Og det har særligt de sociale medier, som Facebook, Instagram og Twitter helt klart hjulpet godt med til. Af samme grund er adskillige konspirationsteorier og videnskabelige teorier i løbet af en enkelt dag blevet fremført og delt som den fulde sandhed – hvor den ene var et klart falsk postulat.
Nemmere adgang er ikke lig med bedre informationer
Det betyder dermed også, at det faktum, at vi har meget bedre adgang til informationer i dag, desværre ikke er lig med, at disse informationer er bedre. Alle har adgang til nettet, og alle har adgang til at poste og opdatere, og det bør gøre os alle sammen markant mere kritiske over for det, vi læser på nettet.
Der er således lavet adskillige tests og omfattende forskning på området, som blot viser, at for eksempel kun 3 ud af 50 vægttabshjemmesider kom med fornuftige og velfunderede kostråd til brug for et vægttab. Og vores hjerner er enormt modtagelige over for misinformation, og når vi blot ukritisk lapper alle internettets informationer i os, risikerer vi at sprede velmenende – men forkerte – informationer videre til vores venner og familie (hvorefter de spreder det videre og så fremdeles).
Internettet er altså en ustoppelig kilde, der ikke skelner selv, og derfor skal vi blive meget bedre til at faktatjekke og ikke stole blindt på de ting, vi læser på nettet.
Brug nettet til at træne din hjerne og udvikle dig
Men internettet er ikke kun fuld af dårlige og falske informationer. Du kan sagtens blive klogere af at bruge internettet, hvis blot du bruger din sunde fornuft og anvender pålidelige kilder – og husker at tjekke informationerne efter.
Du skal dog stadig gøre brug af de gammeldags redskaber for at optimere din tankegang, blive klogere på et felt og eventuelt opnå et større ordforråd. Det gør du naturligvis ved at læse gode bøger og aviser, men faktisk også ved at udfordre din hjerne ved for eksempel at løse sudoku og krydsord.
Disse gode, gammeldags udfordringer optimerer nemlig din tankegang og træner din hjerne til at tænke hurtigere og logisk. Desuden opnår du for eksempel med krydsord et meget større ordforråd, og det kan også hjælpe til en bedre mental sundhed. Du kan læse meget om studierne bag krydsords gavnlige effekt på krydsordexperten.dk, hvor du også kan finde gode forslag til både online og offline krydsord.